Værdigrundlag

FBU ForældreStøtte samler, støtter og rådgiver forældre og pårørende med børn og unge, som har behov for særlig støtte.

Vi ved, at det er meget betydningsfuldt, at forældre bliver inddraget og tager ansvar for små og store beslutninger i deres eget og deres børns liv.

Støtte

  • Vi lægger vægt på nærvær, tid og tilgængelighed i kontakt og samvær med forældre og pårørende
  • Vi lægger vægt på, at møde mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
  • Vi ønsker at være med til at skabe tro på muligheder

Rådgivning

  • Vi stiller vores viden og erfaring til rådighed
  • Vi lægger vægt på, at vi i vores rådgivning er uvildige
  • Vi lægger vægt på, at vores rådgivning og formidling af viden sker på en måde, der er til gavn for forældre og børn samt pårørende og fagpersoner

Fællesskab

  • Vi lægger vægt på at give forældre og pårørende mulighed for at være sammen med andre og dele oplevelser og erfaringer
  • Vi ønsker i vores rammer at medvirke til, at samvær giver mening samt skaber plads til forskellighed